Rejsebrev 2022, Sønderjylland - af Jens Rostgaard Gjerløv.

Rejsebrev fra Danmark.
Sønderjylland - oktober 2022.

Af Jens Rostgaard Gjerløv.


Se billederne på PC.	© Copyright. Alle rettigheder forbeholdes.	Se billederne på tablet / telefon.

Vejle Ådal.

Det er pragtfuldt efterårsvejr da vi kører fra Næstved.

Efter at have købt et par stykker wienerbrød til vores færgeoverfart, sætter vi kursen mod Faaborg, nærmere betegnet, Bøjden på Fyn.
Næsten som sædvanlig når vi skal til Sønderjylland og/eller Flensborg, tager vi færgen Bøjden-Fynshav. Dels er det en smuk tur ned gennem Fyn, dels slipper vi for den trivielle motorvej over Fyn og ned gennem Sønderjylland.

Færgeoverfarten varer ikke mere end ca. 50 minutter, så inden vi får set os om og får sat kaffe og wienerbrød til livs, er vi på Als. Så er der ikke langt til Flensborg og igen er det ad smukke veje og meget behageligt.
Jeg har sikkert sagt det før, nemlig, at det kan absolut anbefales at tage denne her vej, frem for motorvejen over Fyn/Jylland. Det er lidt dyrere når der kommer en færgebillet oven i, men vi betaler gerne ekstra for den behagelighed.

Klog af skade fra tidligere besøg i Sønderborg, kan vi ikke spise frokost her (der er lukket om mandagen), så vi fortsætter til Flensborg, hvor vi er fremme omkring klokken 13:00.
Da vi kører ind i Holm for at parkere, møder vi en lukket bom og et skilt der forkynder at parkeringshuset er lukket! Stor forundring! I stedet for at køre i Holm at parkere, kører vi ind i parkeringshuset ved siden af til venstre og her har vi ingen problemer med at komme ind.

Igen er vores forundring stor, for der holder ikke en eneste bil i hele parkeringshuset. Det er aldeles tomt, som i en bedre gyserfilm.
Men vi fortsætter ufortrødent, tager elevatoren op til Flensburg Gallerie - og bliver endnu mere forundret. Alt er lukket og der er ikke et eneste menneske, så igen føler vi os hensat til en eller anden gyserfilm.

Efter lidt snak går vi tilbage til bilen i parkeringshuset og her møder vi så en familie som fortæller os, at det er helligdag i Tyskland, den 3. oktober er deres Genforeningsdag. Så blev vi så meget klogere.

Flensburg Gallerie og undertegnede.

Et tomt Flensburg Gallerie.

Efter som alle forretninger er lukkede, hjemsøger vi i stedet grænsebutikkerne, som til gengæld holder åbent.
Efter diverse indkøb kører vi til Brørup, som er vores egentlige mål og sidst på eftermiddagen er vi fremme, bliver installeret på vores værelse og er igen heldige med at få et værelse med terrasse, som vender ud mod haven.

Udsigten fra vores værelse.

Godt installeret, går vi ned i restauranten og sætter os til rette i sofaerne med en kop velfortjent eftermiddagskaffe og dertil hørende dejlig kage.

Vi er bare lidt spændte på, hvad menuen lyder på i aften. Vores tidligere erfaringer på hotellet har væres særdeles positive. Der har været dejlig mad, sød, rar, venlig og hurtig betjening.
Ikke som på vores ophold på 'Rønnes Hotel' i Slette Strand i sommer, hvor kokken åbenbart skulle prøve at efterligne en Michelin kok, hvilket bestemt ikke lykkedes og betjeningen også lod rigtigt meget tilbage at ønske.

Så - derfor er vi spændte.

Men som forventet bliver vi ikke skuffede. Alt er godt. Dejlig mad, stadig sød, rar og venlig - og ikke mindst hurtig - betjening.

Det har været en forfærdelig nat på grund af en flaskeautomat i gangen, ikke så langt fra vores værelse. Den har larmet umanerligt meget med en dyb brummen og da vi går over til morgenmaden, taler vi med ejeren, som lover at sætte en timer på automaten.

Efter morgenmaden kører vi en tur til Esbjerg. Sidst vi var på de her kanter, var vi også i Esbjerg, men da det regnede dengang, fik vi ikke set noget af byen.
Denne gang bliver det et gensyn med centeret, som hedder "Broen", og lige som sidste gang, skal vi have en kop kaffe med kage på café "Aunt Betty".

Herefter går vi en tur op og ned af gågaden, som faktisk er temmelig lang. Den er egentlig meget hyggelig og undervejs ser vi et sødt lille drivhus, som er indrettet med 6 spisepladser - en rigtig lille og fin spisesalon. Det er noget der godt kunne være en idé til vores have, alternativt en af vore terrasser. Og for den sags skyld også en idé for andre byer.

Den lille "spisesalon" i Esbjerg.

Kirketorvet i Varde.

Da vi har fået nok af Esbjerg, kører vi til Varde, som vi stort set altid kun er kørt igennem på vores vej til Hvide Sande. Nu vil vi se lidt nærmere på byen.
Det viser sig at være en ganske hyggelig by, som bl.a. har en flot kirkeplads, hvor der står en statue af Frederik den 7.

Men byen kan ikke få os til at bruge flere timer og da vejret stadig er ganske fint, kører vi hjem til hotellet ad de små veje (425) og det viser sig at blive en smuk tur. Den forventede middagslur bliver desværre ikke til noget, stadig på grund af flaskeautomaten, som endnu ikke er blevet slukket.
Efter en fornyet henvendelse i receptionen, lykkes det at få afbrudt "terrorristen" senere på dagen, men det holdt hårdt.

Vi beslutter os for at gå i biografen i Brørup i dag, for at se "Hvor flodkrebsene synger". Filmen er med i Biografklub Danmark og så kan vi jo lige så godt se den her, som at vente til vi er tilbage i Næstved, hvor vi så bare har et hængeparti.
Brørup Bio er en ganske lille biograf med ca. 200 pladser. En nydelig sal og man sidder ganske udmærket. Det eneste der kan diskuteres er lærredets størrelse, men det kan ikke være anderledes!

Den formastelige Brørup Bio.

Vi glæder os til filmen som efter sigende skulle være rigtig god - lige indtil der bliver vist et lysbillede på lærredet før filmen starter, som forkynder, at der vil blive holdt ca. 20 minutters pause midt i filmen.!!!!!
Jeg spruttede nærmest over af forbløffelse og kom vist med nogle højlydte kommentarer i den forbindelse. I hvert fald fik jeg en albue i siden af Helle.

Det kan godt være, at sådan en lille landbiograf er nødt til at supplere indtægterne med lidt salg af popkorn, kaffe og chokolade, men kan de da ikke gøre det inden filmen begynder. Vi skriver 2022 og jeg skal helt tilbage til mine meget unge år, for at kunne huske, at der var pause i filmene.
Den gang var det meget almindeligt, at det var teknikken der var skyld i pauserne, fordi der kun var 1 kinomaskine.

Jeg synes ganske enkelt at det er en hån mod dem der har lavet filmen og de medvirkende i den, at man på den måde ødelægger helhedsoplevelsen. Og ikke mindst også en hån mod publikum.
Det publikum som ikke kan undvære at købe diverse ting i pausen, burde blive hjemme og vente på at filmen kommer i fjernsynet. Så kan de sidde der hjemme og højlydt slubre kaffe i sig og larme med slikposer og hvad de ellers kan finde på, samtidig med at der er indlagt en pause efter hvert kvarter.

To oplevelser rigere trasker vi tilbage til hotellet. Én, at det var en fantastisk film, to, at vi fik ødelagt oplevelsen og for første gang i mere end mange år, oplevede at der var pause i filmen.

Må man så bede sig fri for fremover, at få ødelagt en fantastisk film på den måde...!

Tilbage på hotellet får vi skyllet aftenens oplevelser ned med et par glas vin og kan samtidig glæde os over, at vi forhåbentlig kan se frem til en god nattesøvn, nu hvor flaskeautomaten ikke larmer mere.

I dag er der lidt kulturhistorie på programmet og målet er Jellingestenene.

Undervejs kommer vi forbi Egtvedpigens grav. Det er en ung bronzealderkvinde, som blev begravet i en gravhøj i Egtved, lidt uden for Vejle. Senere undersøgelse har vist, at hun blev begravet omkring 1370 f.Kr.

Egtvedpigens egebulkiste.

Egtvedpigens gravhøj.

"Under bronzealderen for ca. 3000 aar siden
højlagdes her i en egebulkiste en ung dansk kvinde".

På vores videre færd mod Jelling, kommer vi gennem Vejle Ådal - nærmere betegnet Ravning Enge - hvor vi finder en rekonstruktion af en gammel bro, som Harald Blåtand anlagde omkring år 980. Med sine 760 meter, var den på daværende tidspunkt Danmarks længste bro.

Tegning af Ravningbroen.

Rekonstruktion af Ravningbroen.

Vi er nu nået til Jelling, hvor de to Jellingsten står. Vi har ganske vist set dem for mange år siden, hvor de var mere frit tilgængelige end de er nu, hvor de står sikkert bag lås og slå i deres glasmontrer.
Begge de graverede runesten er fra 900-tallet. Den ældste (og mindste) er rejst af Kong Gorm den Gamle til minde om hans kone Thyra, den anden (den største) er rejst af Harald Blåtand (Kong Gorm den Gamles søn) til minde om hans forældre.

Jellingstenen - rejst af Harald Blåtand.

Jellingstenen - rejst af Gorm den Gamle.

Gravhøjen ved Jellingstenene.

Kopi af vikingeskib.

Det skal da også lige nævnes, at Jellingstenene samt Jelling kirke og gravhøjene, i dag er på UNESCO's Verdensarvsliste.

Men, vi er ikke færdige med vores "mini kulturrejse" endnu, for nu kører vi til Kolding. Vi begynder med at besøge Kolding Storcenter, hvor det eneste vi bruger penge på, er en kop kaffe med tilhørende kage og en ny kjole til Helle.

Kaffepause i Kolding Storcenter.

Derefter står der Koldinghus på 'to do listen'. Det er mere end længe siden vi har været her og der er godt nok sket meget siden dengang. Slottet er blevet utroligt flot restaureret og er i den grad blevet et moderne museum.
Lige nu er man i gang med at gøre klar til en udstilling af Flora Danica, noget af et pragtstel fra 1700-tallet.

Slottet blev grundlagt i 1200-tallet og brændte helt ned i 1808. Det stod længe som en ruin, inden man gik i gang med en langvarig restaurering.

Det var en oplevelse at se slottet i dag og det er utroligt flot og imponerende som det fremstår i dag og er en stor seværdighed.

Efter en stor rundgang på slottet, er det blevet tid til at vende næsen hjemad til hotellet. Det er sidste dag i det jyske, en lille "kulturhistorisk" dag er slut og resten af dagen tilbringes hjemme på hotellet med afslapning og pakning, så vi kan komme tidligt af sted i morgen.

Koldinghus.

Vi er tidligt oppe og igen har det egentlig været en dum nat, dog ikke på grund af flaskeautomaten. Til gengæld er vejret fint og efter et godt morgenmåltid sætter vi kursen mod Næstved.

Da vi kommer til Fyn kører vi fra motorvejen og tager den gamle landevej hele vejen til Storebæltsbroen. Det er en dejlig afveksling fra den mere eller mindre kedelige motorvej over Fyn.

Vel hjemme i Næstved, får vi en velfortjent middagslur som kompensation for en dårlig nattesøvn og dagen sluttes af med wienerschnitzel og dertil hørende lækkerier.

Så tankes bilen efter ferieturen.

Jens Rostgaard Gjerløv.
November 2022.

Download printervenlig pdf kopi her: